Vi samles hver fredag, hvor vi normalt starter med vores statusmøde.

På statusmødet gennemgår vi, hvad der er sket i den forløbne uge. Vi har et særligt fokus på, hvad der er sket med vores mødebooknings-aktivitet i den uge, der er gået, og vi aftaler med hinanden, hvor mange virksomheder vi hver især vil ringe til den kommende uge.

Desuden fordeler vi deltagere til kommende virksomhedsmøder, samt hører om de afholdte møder.

Der er desuden status på vores arbejdsgruppers arbejde.

Efter statusmødet er der ofte et foredrag. Enten er det en der kommer udefra med specialviden, der kan komme din jobsøgning til gavn, eller det kan være et af medlemmerne, der fortæller om et interessant emne. Se Temaoversigt

Efter fællessamlingen er der tid til, at de enkelte arbejdsgrupper kan mødes og koordinere deres opgaver.